Vi supplerer vores håndværksmæssige uddannelse og mangeårige erfaring med den holdning, at vi ikke hopper over hvor gærdet er lavest, når vi udfører malerarbejde.
Det er vores målsætning, at pris og kvalitet skal hænge sammen - uanset hvilken type arbejde vi udfører.
At vælge en uddannet og erfaren maler er en investering. Vi sørger for at kvalitetssikre resultatet ved at bruge Malerfagligt BehandlingKatalog (MBK) og Malerfagets Behandlingsanvisninger (MBA).
MBK udgives af Dansk Teknologisk Institut og foreskriver behandlingsmetoder samt giver forslag til en vedligeholdelsesplan ud fra de valgte behandlingsmetoder.
MBA udgives af Danske Malermestre og giver anvisninger til malerarbejdet ved nybyggeri, vedligeholdelse og renovering.
Vi er medlem af Danske Malermestre og Kolding Malerlaug og dermed tilsluttet en landsdækkende garantiordning for organiserede malerfirmaer i Danmark.
